Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling
Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Tanddyreklinikken udbyder i samarbejde fagveterinærsygeplejerskeuddannelsen i tandbehandling.
Uddannelsen er bygget op i fem moduler med afsluttende eksamen.
Formålet er at give deltagerne teoretisk og praktisk basisviden om anatomi, sygdomsudvikling, forebyggelse og praktisk behandling af sygdomme i mundhulen hos dyr.
Deltagerne får mulighed for at gennemarbejde implementering af tandbehandling på deres egen klinik, med alt fra klientbrochurer, flow, behandlingsprotokoller, journalisering og profylakse.
En færdiguddannet fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling vil som en aktiv deltager i klinikkens tandteam være uundværlig i opbygningen/optimeringen af tandafdelingen i enhver praksis.
-
Praktisk del
Deltagerne forventes at opbygge en praktisk kunnen i tandrensning, polering, periodontal behandling, instrumentkendskab herunder brug og vedligehold samt profylakse og klientvejledning.
Desuden lærer deltagerne at optage og vurdere tandrøntgenbilleder.
-
Teoretisk del
Deltagerne vil få en bred forståelse for sygdomsudvikling i mundhulen og blive i stand til at erkende lidelser, så den korrekte behandling iværksættes i tide. Den teoretiske del omfatter embryologi, anatomi, patologi, periodontologi og traumebehandling.
-
Udbytte
Deltagerne får mulighed for at gennemarbejde implementering af tandbehandling på deres egen klinik, med alt fra klientbrochurer, flow, behandlingsprotokoller, journalisering og profylakse.
En færdiguddannet fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling vil som en aktiv deltager i klinikkens tandteam være uundværlig i opbygningen/optimeringen af tandafdelingen i enhver praksis.
-
Metode
Uddannelsen er opbygget af 5 moduler á 2-3 dages varighed samt en afsluttende eksamen – fordelt over ca 1 år. Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaver imellem de forskellige moduler. Klinikkens udstyr og journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne.
Alle moduler samt eksamen foregår på Tanddyreklinikken, Måløv Værkstedsby 99, 2760 Måløv.
-
Eksamen
Den afsluttende eksamen er skriftlig og er multiple choise-spørgsmål som skal besvares indenfor 3 timer.
Eksamen bedømmes som bestået eller ikke bestået.
Efter gennemført uddannelse og eksamen, kan kursisterne opnå godkendelse som Fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling.
Godkendelsen udstedes af Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, og Tanddyreklinikken. -
Sprog
Undervisningen foregår på dansk.
Lærebøger etc. er på både dansk og engelsk.
-
Adgangskrav
For at tage efteruddannelsen som Fagveterinærsygeplejerske i Tandbehandling, skal man være uddannet veterinærsygeplejerske og have autorisation fra Fødevarestyrelsen. Derudover skal man have 1 års anciennitet.
Det forudsættes, at klinikkerne har, eller planlægger at anskaffe, et minimum af udstyr til tandbehandling: Boremaskine/polerer, ultralydsrenser, tandrøntgen samt instrumenter til tandrensning, ekstraktioner og periodontalbehandling.
Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler.
-
Deltagerantal
Minimum 14 og maksimum 16 deltagere
-
Pris
I prisen er inkluderet alle undervisningsmaterialer, lærebog samt frokostforplejning i forbindelse med alle moduler.
Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er i 2023 kr. 44.900,00 ex. moms
Prisen på efteruddannelse i tandbehandling er i 2024 kr. 47.500,00 ex. moms
-
Hvornår starter der et nyt hold?
Hold med opstart i september 2023
Modul 1: 6.- 7. september 2023
Modul 2: 7.- 8. – 9. november 2023
Modul 3: 10. – 11. januar 2024
Modul 4: 5. – 6. marts 2024
Modul 5: 1. – 2. maj 2024
Eksamen: 14. juni 2024
Holdet er fuldt booketHold med opstart i september 2024
Modul 1 10. – 11. september 2024
Modul 2 6., 7. & 8. november 2024
Modul 3 9. – 10. januar 2025
Modul 4 5. – 6. marts 2025
Modul 5 6. – 7. maj 2025
Eksamen 13. juni 2025
Der er stadig ledige pladser på dette hold -
Tilmelding
Få tilmeldingsblanketten her: Ansøgningsblanket til Fagveterinærsygeplejerske-tandbehandling
Spørgsmål vedr. uddannelsens indhold bedes rettet til: Jens Ruhnau, tlf.: 4466 2040 eller på e-mail: info@tanddyreklinikken.dk
Kontakt
Anita Christensen
Kursussekretær
Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk
- 6917 0135
- ach@ddd.dk